Et godt værktøj til at måle og analysere dine søgeresultater er næsten uundværligt. Der findes en del forskellige muligheder, men Advanced Web Ranking gør det lidt nemmere for dig. Det er enkelt og brugervenligt, men samtidig får du adgang til en masse information og nogle gode værktøjer.
Programmet udgives til alle større styresystemer. Det er særligt interessant for os der arbejder i OS X, for der findes ikke så mange muligheder. Advanced Web Ranking egner sig til hjemmeside ejere og også SEO folk.
Oversigt over vigtigste funktioner …
- Søgeresultater
- Google Analytics data
- Links-oplysninger fra SEOmoz
- SEO værktøjer<
- Rapporter
Se www.advancedwebranking.com for en komplet funktions oversigt.
Opsætning
Det går forholdsvist nemt med at opsætte og indsamle søgeresultaterne. Man bliver ledt gennem en guide, som hjælper en til at indtaste de rigtige oplysninger. Du får mulighed for at indtaste din hjemmeside og dine konkurenters. Efterfølgende de søgeord du ønsker og selvfølgelig søgemaskiner. Det hele kan tildeles forskellige farver, så du nemt kan skelne mellem resultaterne for de forskellige hjemmesider og søgeord.
Søgeresultaterne
Selv om programmet har flere fine værktøjer og kan vise dig dine Google Analytics data, så er det søgeresultaterne det handler om. Når dine data er hentet kan du komme igang med at analysere. Du kan få dine søgeresultater vist på forskellige måder og som billedet herunder viser, så kan både se resultaterne grafisk og i en liste.
Standard visningen herover viser dine søgeresultater for de valgte hjemmesider, søgeord og søgemaskiner. For mange valg kan hurtigt få dig til at miste overblikket, så det kan godt tage lidt tid at gennemse alle resultaterne. Men her kan du fint fornemme udviklingen for hvert søgeord.
En anden god visning giver dig mulighed for at se forandringer af mange søgeord for en bestemt periode.
Google Analytics og SEOmoz
En af fordelene ved Advanced Web Ranking er, at man har data fra Google Analytics og SEOmoz lige ved hånden. Du kan få vist dine Google Analytics data i forskellige visninger og disse data bliver vist flere steder i programmet hvor det er relevant.
Som billedet herunder viser er visningen af dine Google Analytics data meget ens med Googles egen. Man finder hurtigt de oplysninger man har brug og det virker rigtigt godt implementeret.
Oplysningerne fra SEOmoz bliver hentet når de udgaver nye data og vises under Links. Kender man til SEOmoz kan man hurtigt genkende udtryk som Domain Authority og Domain mozRank. Uanset vil du nemt kunne sammenligne og se en vurdering af dit website holdt op med dine konkurrenter. Som vist herunder blive alle de oplysninger vist enkelt og pænt.
Under Tools kan du lave en analyse og sammenligning af dit website. Det hjælper dig til at målrette din tekst og meta-data i forhold til dine søgeord. Du får vist dit resultat holdt op med det anbefalede. Samtidig får du praktiske forslag til forbedringer.
Konklusion
Siden jeg sidst kiggede på Advanced Web Ranking har programmets layout fået en stor opdatering. Det er bestemt vel modtaget og også de nye muligheder for at vise Google Analytics og SEOmoz data. Som jeg skrev i indledning er disse slags programmer en nødvendig for alle og Advanced Web Ranking er bestemt et af de bedste af slagsen.
Advanced Web Ranking kan downloades på dette link og prøves gratis i 30 dage. Mere information findes på www.advancedwebranking.com.



















